Villa i Rolfsted med gode muligheder

88 m² - Vibevej 1, 5863 Ferritslev Fyn

Beskrivelse

Midt i Rolfsted finder I denne lyse og velholdte villa med plads til parret eller den lille familie. Fra ejendommen er der ganske kort til hverdagens nødvendigheder med blandt andet skole og daginstitution inden for få hundrede meter, ligesom der er gode indkøbsmuligheder i nabobyen Ferritslev, som du finder 1 kilometer fra villaen. Beliggenheden i et vænge er børne- og familievenlig.

Villaen, som er opført i år 1966, er løbende renoveret og vedligeholdt og fremstår med sine 88 boligkvadratmeter indflytningsklar. Huset, som er med nyere tag, vinduer og døre, er centralt placeret på den 753 m2 store grund, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder hele vejen rundt om huset.

Du parkerer nemt bilen i den store indkørsel, som er belagt med skærver, eller i den tilhørende carport. Til venstre for carporten har du adgang til ejendommens fyrrum, hvor du også finder vaskefaciliteterne. Fra indkørslen træder du ind i villaens pæne entré, hvor du får en forsmag på hvad der venter dig i resten af ejendommen. Entréen er godt udstyret med hvide elementer, som giver dig gode opbevaringsmuligheder.

Fra entréen træder du ind i husets lyse og vinklede stue, som har loft til kip, hvilket er medvirkende til en skøn rummelighed. I åben forbindelse med stuen finder du det pæne og nyere køkken, som ligeledes er udstyret med hvide elementer. Herfra har du adgang til det pæne badeværelse, som fremstår originalt og velholdt. Med indgang fra stuen finder du villaens ene værelse, hvorfra du har adgang til yderligere et værelse.

Ude finder du en nem og overskuelig have, som byder på flere grønne græsarealer og en terrasse, hvor du har god plads til dine havemøbler, grill og parasol.

Rolfsted og naboen Ferritslev er kendetegnet ved godt naboskab, et aktivt foreningsliv og masser af skøn natur inden for få minutters gang.
I kommer til at bo i et lukket vænge tæt på indkøb, skole og børnehaver, og såfremt I pendler, er I ikke langt fra Odense eller motorvejsnettet.

Tøv ikke med at kontakt os allerede i dag for en fremvisning.

Villa Til salg
  • Sagsnummer : SVE-00050
  • Udbetaling : 45.000 kr.
  • Ejerudgift : 1.440 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 3.416 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 3.025 kr.
  • Boligareal : 88 m2
  • Grundareal : 753 m2
  • Etagertotal : 1
  • Antal rum : 3
  • Byggeår : 1966
  • Energimærke : D
850.000 kr.

Dokumenter

  • (1.2MB)

Send formular og få adgang til dokumenter.
Gem evt. dokumenterne på din enhed inden du forlader siden

Jeg vil gerne kontaktes

Mægler info

Boligmægleren Svendborg

Kontakt mægler

Jeg vil gerne kontaktes
Bestil fremvisning
Giv bud
Style Selector
Select the layout
Choose the theme
Preset colors
No Preset
Select the pattern