Flot villa i Roskilde med skøn have

161 m² - Halmstykket 4, 4000 Roskilde

Beskrivelse

I får god plads i denne villa, der ligger ved skov og mark og kun 10 minutters kørsel til centrum af Roskilde. Inden døre finder I blandt andet fire værelser og en skøn stue i forbindelse med et lækkert køkken-alrum. Ude kan I nyde en stor, lukket have og en skøn, delvist overdækket 50 m2 stor terrasse.

Villaen ligger roligt og i gåafstand til indkøb, skole og sportsfaciliteter, og vil I en tur til Roskilde, tager det kun ti minutter at køre til centrum. Naturen er tæt på med søer, hvor der må fiskes og Hyrdehøjskoven, hvor I kan gå, løbe og lufte hunde. I har hurtig adgang til motorvejen, men hører den ikke.

Boligen fra 2003 byder på 161 m2 med mange praktiske detaljer, som for eksempel: Ventilationssystem i hele huset, fastnet telefonstik, kablet internetstik og antennestik i alle opholdsrum, gulvvarme overalt, skabe og skuffer med softluk, kørestolsvenlig indgang og mange, mange flere detaljer.
Der er god plads i stuen, hvor et dejligt lysindfald og hvidmalede lofter skaber en let og lys stemning. Rummet er nemt at indrette – det eneste, der har en fast plads, er en moderne brændeovn fra Scan.
I køkken-alrummet byder det lækre HTH-køkken på flere meter køkkenbord, amerikansk køleskab fra General Electric og emhætte med motor på loftet. Midt i rummet står en kogeø med granitbordplade, specialbestilt fra Italien. Fra køkkenet er der adgang til et viktualierum.
Derudover får I de fire værelser – det ene er et master bedroom med udgang til en østvendt terrasse og eget badeværelse, hvor I kan nyde en Jacuzzi og en bruseniche med plads til to. Husets andet badeværelse byder på en lækker bruseniche. Boligen fuldendes af et bryggers med udgang til en dobbelt, integreret carport med værksted.

I haven er der god plads på græsplænen til fodboldmål og legehus. Frugttræer, bærbuske og rododendron giver farve i alt det grønne, og her er også plads til urtebed og et drivhus. På terrassen kan I nyde solen hele dagen – og spise middag i aftensolen.

Vi ser frem til at byde jer velkommen til Halmstykket 4.

Villa Til salg
  • Sagsnummer : ROSK-1050
  • Udbetaling : 250.000 kr.
  • Ejerudgift : 4.675 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 22.560 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 18.922 kr.
  • Boligareal : 161 m2
  • Grundareal : 887 m2
  • Etagertotal : 1
  • Antal rum : 5
  • Byggeår : 2003
  • Energimærke : B
4.995.000 kr.

Dokumenter

Mægler info

Boligmægleren Roskilde-Viby-Hvalsø

Kontakt mægler

Jeg vil gerne kontaktes
Bestil fremvisning
Giv bud
Style Selector
Select the layout
Choose the theme
Preset colors
No Preset
Select the pattern