Bregnevang 24, Haslev

164 m² - Bregnevang 24, 4690 Haslev

Beskrivelse

Nu har vi fornøjelsen af at kunne byde velkommen til denne velholdte villa, der ligger på en stille, lukket vej i Haslev. Her kan du se frem til en spændende og velindrettet bolig på 164 kvadratmeter, der blandt andet byder på et stort, åbent opholdsafsnit samt en separat børne- og forældreafdeling. Med i købet får du både en velanlagt have med flere solrige terrasser samt en attraktiv beliggenhed tæt på skov og hverdagens nødvendigheder.

Der er tale om en gedigen, dobbeltmuret villa, der står flot og velholdt med lyse vinduesrammer, træbeklædte gavle samt et nydeligt tag med klassiske cementsten. Det gode indtryk fortsætter indenfor, hvor du eksempelvis vil finde flere vægge med blotlagte mursten samt store vinduespartier og let skrånende lofter, der er med til at give boligen en lys og luftig atmosfære. Derudover får du også en spændende planløsning i to forskudte niveauer.

Boligens indretning centrerer sig omkring opholdsafsnittet, der udgøres af et funktionelt køkken-alrum og en lys dagligstue i åben forbindelse. Køkkenet står flot med hvide elementer med kanter i kirsebærtræ samt en matchende bordplade, der ligeledes er i massivt kirsebærtræ. Derudover får du gode kvalitetshvidevarer over hele linjen – blandt andet en flot, frithængende Thermex-emhætte, der er designet af Jacob Jensen.
Forældreafdelingen består af et godt, rummeligt soveværelse, hvorfra der er direkte adgang til et separat badeværelse med muret bruseniche og badekar. Børnenes afdeling rummer to regulære værelser og et pænt badeværelse med bruseniche.
Endelig byder boligen på en praktisk entré med flere indbyggede garderobeskabe. Som et ekstra plus får du også en velholdt og yderst anvendelig underetage med tre disponible rum, hvoraf det ene har en flot, muret pejs.
Hertil kommer et praktisk bryggers og et badeværelse med adgang til sauna.

Fra adressen har du en cykeltur på under 10 minutter til midtbyen, hvor du finder stationen og et godt udvalg af specialbutikker.

Velkommen på Bregnevang 24!

Villa Til salg
  • Sagsnummer : 5894JS-01
  • Udbetaling : 140.000 kr.
  • Ejerudgift : 2.802 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 12.654 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 10.525 kr.
  • Boligareal : 164 m2
  • Grundareal : 1051 m2
  • Etagertotal : 2
  • Antal rum : 5
  • Byggeår : 1980
  • Kælderareal : 85 m2
  • Energimærke : C
2.795.000 kr.

Dokumenter

Mægler info

Kontakt mægler

Jeg vil gerne kontaktes
Bestil fremvisning
Giv bud
Style Selector
Select the layout
Choose the theme
Preset colors
No Preset
Select the pattern